2916 1921
[email protected]
 
 
 
 
    

Tilbage

AFLYST - Kom til FrivilligBørs 2021

Dato: 2021-11-20 (14:00 - 17:00)


Frivilligværket inviterer til FrivilligBørs 2021
Kom med til en hyggelig eftermiddag med fokus på ressourcebyt, netværksdannelse og fællesskab.

På FrivilligBørs Randers 2021 skal vi handle med hinanden - ikke med penge, men med ressourcer, viden og aktiviteter. Alt sammen i frivillighedens ånd.
Vi samler foreninger, organisationer, kommunale institutioner og virksomheder på en aktiv markedsplads, hvor vi bytter tjenester på kryds og tværs.

FrivilligBørs-konceptet er skabt for at gøre god brug af lokale ressourcer, og deltagerne fra de tidligere år har indgået aftaler om alt fra lokaleudlån og foredrag til sparring og fælles arrangementer. Selvom penge ikke er involveret i aftalerne, er mulighederne mange. Netværksskabelse og nye kontakter er en lige så vigtig del af FrivilligBørs Randers som at indgå konkrete aftaler om ressourcebyt.

Vi deler FrivilligBørsen op i sessioner, og undervejs vil der være mulighed for afslapning i Turbinens Lounge med indslag fra scenen.

Hvad kan I efterspørge?
Hvad kan gøre gavn for jer? I kan fx efterspørge foredrag eller fyraftens-møder. I kan søge sparring og rådgivning til jeres arbejde eller et lokale til møder. Måske mangler I materialer eller nogle nye samarbejdspartnere til projekter eller events.

Hvad kan I tilbyde?
Jeres tilbud er noget, I allerede har eller kan. I kan fx holde Åbent Hus og vise, hvad i laver. I har måske et lokale I kan låne ud eller materialer til overs. I kan også holde et foredrag om jeres arbejde og erfaringer eller tilbyde rådgivning.

Hvornår: Lørdag d. 20.11.21 kl. 14.00-17.00
Hvor: Turbinen Sven Dalsgaards Plads 1

TILMELDING senest onsdag d. 17.11 via https://frivilligvaerket.nemtilmeld.dk/2/
Oplys:
navn, forening/institution/virksomhed, antal deltagere, samt hvad I tilbyder og efterspørger på FrivilligBørsen.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

*
* Påkrævet
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, opsamle statistik og forbedre brugeroplevelsen - Klik for at acceptere og fortsætte! - Læs mere Accepter