2916 1921
[email protected]
 
 
 
 
    

Tilbage

March mod Ensomhed 2022 - Randers

Dato: 2022-09-18 (08:00 - 15:30)


Vidste du, at det anslås at 600.000 mennesker i Danmark hvert år føler sig svært ensomme? Gå med på dette års March mod Ensomhed og vær med til at sætte fokus på problemet, sammen med March mod Ensomhed og Patrick Cakirli.

I samarbejde med Middelfart Sparekasse, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark, Recovery Bulls og over 45 kommuner vil Patrick fra den 8. august til og med den 14. oktober vandre 2.000 kilometer gennem Danmark i kampen mod ensomhed.

Dette gør han hvert år fra uge 32 til og med uge 41 for, at at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring såvel som for at samle ind til March mod Ensomheds Landsindsamling, som i år støtter Recovery Bulls - en idræts- og aktivitetsbaseret nonprofitorganisation, som blandt andet forebygger og afhjælper ensomhed blandt mennesker i udsatte livspositioner.


Den 18. september kl. 08.00 skal Patrick vandre 28,3 kilometer fra Randers Rådhus (Rådhusstræde 1, 8900 Randers) til Hobro Rådhus (Korsgade 2, 9500 Hobro), men for at komme frem har han brug for din hjælp, for konceptet for March mod Ensomhed er som følger: Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab - ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.

Det er gratis at deltage, og du bestemmer selv hvor og hvor langt du vil gå med. Så snør vandrestøvlerne, del det gode initiativ og lad os sammen gøre en forskel.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

*
* Påkrævet
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, opsamle statistik og forbedre brugeroplevelsen - Klik for at acceptere og fortsætte! - Læs mere Accepter