2916 1921
[email protected]
 
 
 
 
    

Tilbage

Frivilligmarked sammen med torveboderne

2018-10-08 11:49:35

Tak for et hyggeligt frivilligmarked i oktobersolskin :-)

    

På torvedagen lørdag d. 13. oktober kunne de besøgende møde en række lokale foreninger og frivilligprojekter. Sammen med torveboderne stillede de frivillige hyggelige stande op, hvorfra de viste randrusianerne hvem de er, og hvordan de gør gavn.

For tredje gang afholdte Frivilligværket et frivilligmarked sammen med torveboderne på Kirketorvet og Erik Menveds Plads. Lørdag d. 13. oktober kl. 09.30-13.00 kunne randrusianerne møde repræsentanter fra det lokale frivilligliv og få en snak om de mange muligheder for at blive frivillig eller få hjælp og støtte fra en forening.

 

Frivillige giver liv på torvet

Frivilligmarkederne har givet god respons fra både de frivillige og indehaverne af torveboderne, da kombinationen af de to parter giver mere liv på pladsen.

Blandt de deltagende foreninger var Red Barnet Randers. De ville gerne i kontakt med potentielle frivillige, men også familier, der kan have glæde af deres aktiviteter. ”Red Barnet er glade for at være med, for vi har før mærket, at det er en glimrende lejlighed til at vise, hvad de frivillige laver med udsatte børn og deres familier i vores familieoplevelsesklub. Vi vil gerne i snak med potentielle frivillige, men der er måske også familier, der kan have brug for en klub som vores”, fortæller Ida Filskov fra Red Barnet Randers.

Venligboerne Randers var også med på frivilligmarkedet og ville gerne fortælle torvegæsterne om deres arbejde med at række hånden ud til dem, der har brug for hjælp ”Venligboerne Randers er med, fordi vi synes, det er vigtigt at få vores budskab ud til borgerne”, fortæller Lipi Sep Thalwitzer, formand for foreningen. 

Frivilligmarkedernes formål er at synliggøre frivilligheden i Randers og omegn.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

*
* Påkrævet
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, opsamle statistik og forbedre brugeroplevelsen - Klik for at acceptere og fortsætte! - Læs mere Accepter