
FRIVILLIGINITIATIVET 2025
Nu kan du søge midler til din forening fra Randerskalenderen. Alle foreninger i Randers, der har et socialt formål, kan søge om at få del i overskuddet fra salget af Randerskalenderen. Det er en unik mulighed for at få økonomisk støtte til projekter, der kan gøre en positiv forskel i lokalsamfundet.
Randerskalenderen er en julekalender, hvor der bag hver låge gemmer sig en gave fra byens bedste steder. Hvert år går en del af overskuddet fra salg af Randerskalenderen til frivilligt socialt arbejde. I år er der 25.000 kr. i puljen, som frivillige sociale foreninger kan ansøge om.
Hvad kan I søge?
Man kan højest ansøge om 10.000 kr., og der vil blive set meget positivt på mindre ansøgninger. Vi forventer, at de 25.000 kr. vil blive fordelt mellem 3-5 ansøgere.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist torsdag den 13. marts 2025.
Hvordan bliver ansøgningerne bedømt?
I år bliver ansøgningerne bedømt af Frank Secher, indehaver af Randerskalenderen, og Frivilligværkets bestyrelse.
Hvordan ansøger I?
Hvis du vil søge om midler til din forening fra FRIVILLIGINITIATIVET 2025, så skal I udfylde ansøgningsskemaet nedenfor, og sende det til Mette Sørensen på mette@frivilligvaerket.dk senest torsdag d. 13. marts 2025.
Vinderne får besked i starten af april. Præmierne bliver overrakt i forbindelse med indvielse af Frivilligværkets nye lokaler i Slotscenteret. Dato for indvielsen følger hurtigst muligt.