Skip to main content

Rådgivning for foreninger

Frivilligværket tilbyder gratis rådgivning og sparring til foreninger, fællesskaber og netværk. Vi vil rigtig gerne hjælpe jer med at løse de udfordringer, I står med i jeres forening. Måske vil I gerne blive bedre til at fundraise eller have flere nye frivillige.

Frivilligværket tilbyder bl.a. rådgivning om følgende emner:

  • Opstart af ny forening
  • Fundraising
  • Rekruttering og ledelse af frivillige
  • Bestyrelsesarbejde og foreningsdrift
  • Projekt- og strategiudvikling
  • Kommunikation og interessevaretagelse

Vores rådgivning er gratis, og det er vores ansatte, der står for rådgivningen. Vi foretrækker at mødes personligt i forbindelse med rådgivningen. Vi kan enten mødes i Frivilligværket eller hos jer. Vi kan fx også deltage på et bestyrelsesmøde eller et strategimøde om udvikling af jeres forening. Rådgivningen kan dog også foregå over telefon eller som et online møde.

Hvis din forening har brug for rådgivning eller vejledning, er du altid velkommen til at kontakte den daglige leder af Frivilligværket Mette Sørensen på mette@frivilligvaerket.dk eller mobil 29 16 19 21.

Rådgivning for virksomheder og offentlige institutioner

Frivilligværket tilbyder også rådgivning og sparring til virksomheder eller offentlige institutioner, der ønsker at samarbejde med frivillige og foreninger.