Skip to main content

Plan for flytning til Slotscentret

Oprettet : den 4. marts 2025

Det bliver torsdag den 13. marts Frivilligværket flytter til Slotscentret, og vi glæder os til at kunne byde jer velkommen i vores nye lokaler.

Tidsplan for flytning

Fra mandag d. 10. marts 2025 begynder vi at pakke de ting ned, som vi skal have med til Slotscentret, og torsdag den 13. marts 2025 flytter vi til de nye lokaler i Slotscentret. Vi har selvfølgelig koordineret dette med de foreninger, der låner lokaler i Frivilligværket. Vi er klar til at låne lokaler ud til foreninger igen fra tirsdag den 18. marts 2025.

Kom og se de nye lokaler

Er du nysgerrig efter at se vores nye lokaler, er du meget velkommen til at kigge forbi, mens vi pakker ud og gør de nye lokaler klar fredag d. 14. marts mellem kl. 10-14 eller mandag d. 17. marts kl. 10-16.

Udlån af lokaler

Hvis din forening allerede har reserveret lokaler til møder og aktiviteter i 2025, så gælder disse reservationer fortsat i de nye lokaler. Vi forventer dog, at I kommer forbi og ser lokalerne, inden I skal bruge dem. Så ved I, hvor nøgleboksen er, hvor man laver kaffe og kan få svar på eventuelle spørgsmål.

I er meget velkomne til at komme forbi, mens vi gør lokalerne klar fredag d. 14. marts mellem kl. 10-14 eller mandag d. 17. marts kl. 10-16. Har I ikke mulighed for at komme forbi i det tidsrum, kan vi aftale et andet tidspunkt, hvis I skriver til Mette Sørensen på mette@frivilligvaerket.dk

Hent jeres ting i Frivilligværket

Der er enkelte foreninger, som har ting opbevaret i Frivilligværket. I skal huske at hente jeres ting inden den 24. marts 2025, ellers bliver de smidt ud. Hvis I har ting, der skal flyttes med til Slotscentret, så skal det aftales med Mette Sørensen på mette@frivilligvaerket.dk.

Hent et møbel

Vi får en del møbler og ting til overs, når vi flytter til de nye lokaler. Så hvis din forening mangler borde, reoler, lamper eller andet, så er I velkomne til at komme forbi Frivilligværket og se, om der er noget I kan bruge. Tingene skal være afhentet senest mandag d. 24. marts 2025. I skal selv sørge for transport af møbler og ting. Skriv til Mette Sørensen på mette@frivilligværket.dk, hvis I er interesserede i at overtage møbler eller andet.

Indvielse af vores nye lokaler

Den officielle indvielse af Frivilligværkets nye lokaler bliver torsdag d. 24. april 2025 kl. 17-19, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. I forbindelsen vil der være lidt godt til ganen, og vi deler midlerne fra Randerskalenderen ud til vinderne af FRIIVILLIGINITIATIVET 2025.