Skip to main content

Vinderne af FRIVILLIGINITIATIVET 2025

Oprettet : den 30. april 2025

Vinderne af FRIVILLIGINITIATIVET 2025 blev kåret i forbindelse med indvielse af Frivilligværkets nye lokaler d. 24. april 2025.

Stort tillykke til vinderne af FRIVILLIGINITIATIVET 2025:

  • GAIA Museums Venner modtager 8.500 kr. til en studietur til Bruunshåb Gl. Papfabrik for at få ny inspiration til at lave kunst af pap og papir
  • Kirkens Korshærs familietilbud i Randers og Havndal – 6.500 kr. til transport så familier i en udsat position kan komme på sommerferie i Rønbjerg Feriecenter
  • Fødekæden modtager 5.000 kr. til drift af foreningen og sociale aktiviteter for de frivillige
  • Dansk Blindesamfunds Kreds Kronjylland omsorgsklub Lindevænget modtager 5.000 kr. til en julekoncert eller julefrokost

I år er det Frank Secher fra Randerskalenderen og Frivilligværkets bestyrelse, der har besluttet, hvem der vandt FRIVILLIGINITIATIVET 2025.

FRIVILLIGINITIATIVET 2025 er støttet af Randerskalenderen

Det er Randerskalenderen som støtter FRIVILLIGINITIATIVET, så frivillige sociale foreninger kan søge om at få del i overskuddet fra salg af Randerskalenderen. I år var der 25.000 kr. i puljen.  

Tak til Frank Secher fra Randerskalenderen som igen i år har støttet FRIVILLIGINITIATIVET!
Tak til fotograf Jan Szwed