
Generalforsamling 2026: Stort engagement og gode dialoger
Den 9. april holdt Frivilligværket generalforsamling – en aften præget af gode dialoger og stort engagement. Aftenen blev rundet af med hyggelig fællesspisning i samarbejde med Fødekæden – en stor tak for det gode måltid.
Ny bestyrelse valgt
På generalforsamlingen blev følgende personer valgt til Frivilligværkets bestyrelse:
- Leif Fris Petersen – forperson
- Else Norvin – næstforperson og kasser
- Lene Nørgaard – bestyrelsesmedlem
- Eske Thøgersen – bestyrelsesmedlem
- Lisa Lewis Bang – bestyrelsesmedlem
- Anette Rousing – bestyrelsesmedlem
- Steffen Sand – bestyrelsesmedlem
- Anders Olsen – suppleant
Vi ser frem til samarbejdet og det fortsatte arbejde med at styrke, udvikle og synliggøre det frivillige engagement i Randers.
Samtidig vil vi gerne rette en stor tak til Arne Uttrup Skovmøller og Emmanuel Monsale for deres indsats i Frivilligværkets bestyrelse. De valgte ikke at genopstille, og vi takker for deres engagement og bidrag gennem tiden.
En særlig tak skal også lyde til dirigent Bent Olesen!
Frivilligværkets nye strategi
I forlængelse af generalforsamlingen afholdt vi en strategiworkshop, hvor deltagerne bidrog med værdifulde input til Frivilligværkets kommende strategi.
Her var der særligt fokus på:
- Hvordan vi skaber de bedste rammer og muligheder for foreningslivet i Randers Kommune?
- Hvordan vi får flere unge til at engagere sig i frivilligt arbejde?
- Hvordan vi kan tiltrække flere nye bestyrelsesmedlemmer til foreningerne?
De mange perspektiver og idéer giver et stærkt fundament for det videre strategiarbejde.
Se opsamlingen fra workshoppen her
Materialer fra generalforsamlingen
Referat generalforsamling 2026
Frivilligværkets beretning 2025