2916 1921
[email protected]
 
 
 
 
    

Tilbage

March mod ensomhed kommer til Randers

2023-09-11 11:02:22

March mod Ensomhed kommer til Randers i weekenden d. 16.-17. september 2023.  Vi spiser sammen lørdag aften og går med Patrick om søndagen.

I år er det 6. gang Patrick Cakirli vandrer Danmark rundt for at sætte fokus på ensomhed. Mottoet er enkelt: Patrick går kun, hvis han får følgeskab. Så hvis ingen går med ham, så står han stille.

Patrick kommer til Randers d. 16.-17. september, og du kan gå med – og være med til at sætte fokus på kampen mod ensomhed.

Program

Lørdag d. 16. september
Den 16. september går Patrick fra Auning til Randers. Han går fra Torvegade 1A, 8963 Auning kl. 8 om morgenen, og forventer at være ved Randers Rådhus ca. kl. 14.30. 

Se ruten fra Auning til Randers

Tilmeld dig eventet på Facebook

 

Fællesspisning på Operaen Randers
Lørdag aften vil der være fællesspisning på Operaen Randers. I forbindelse med fællesspisningen holder Patrick også oplæg, hvor han fortæller om March mod ensomhed og sine personlige erfaringer.

Se mere om fællesspisningen 

 

Søndag d. 17. september
Den 17. september starter vi med fælles morgenmad kl. 8.00 foran Randers Rådhus, inden turen går mod Hobro. Ruten er i alt 34 km. Patrick forventer at være i Hobro kl. 17, hvor han ankommer til Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro

Vil du gå med? Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at gå hele ruten. Du kan bare gå med der, hvor du har lyst og gå så længe, du ønsker. 

Se ruten fra Randers til Hobro

Tilmeld dig eventet på Facebook

 

Følg med i, hvor langt Patrick er på ruten

På selve dagen sender Patrick live på March mod ensomheds Facebooksige, og du kan følge med i, hvor langt han er på ruten: 

Se mere på March mod Ensomheds Facebook-side

 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil høre mere om March mod ensomhed så ring eller skriv til lederen af Frivilligværket Mette Sørensen på [email protected] eller 29 16 19 21

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

*
* Påkrævet
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, opsamle statistik og forbedre brugeroplevelsen - Klik for at acceptere og fortsætte! - Læs mere Accepter