2916 1921
[email protected]
 
 
 
 
    

Fundraising

Har I flere gode ideer til aktiviteter og initiativer end I har kroner? Mangler I inputs til, hvordan I kommer i gang med en ny indsats? Eller har I brug for gode råd til, hvordan I kan fundraise til aktiviteter og projekter? Så tilbyder Frivilligværket rådgivning og sparring om fundraising.

De fleste foreninger vil gerne have flere ressourcer – især af den økonomiske slags. For mange foreninger er fundraising ved private fonde og offentlige puljer en væsentlig indtægt. Nogle foreninger afholder loppemarke-der, bankospil og sponsorløb, mens andre sælger lodsedler eller julekalendere. Enkelte foreninger har sponsor-aftaler med lokale virksomheder.Det er vigtigt at tænke bredt, når I overvejer, hvordan I vil finansiere jeres organisation, projekter og aktiviteter – og at sprede jeres indtægtskilder for at mindske sårbarheden.

Frivilligværket kan være jeres sparringspartner gennem hele processen med fundraising - uanset om det hand-ler om små arrangementer eller større projekter. Vi kan træde ind i jeres projekt lige netop dér, hvor der er be-hov for en hjælpende hånd, og vi kan være med til at forbedre jeres muligheder for støtte og tilskud.

Et møde eller konsulentforløb i Frivilligværket kan fx handle om:

  • Kortlægning af forskellige måder at tjene penge som forening
  • Kortlægning af støttemuligheder og vigtige ansøgningsfrister
  • Sparring til idé- og projektudvikling
  • Identificering af mulige samarbejdspartnere
  • Sparring på fonds- og puljeansøgninger
  • Udarbejdelse af projektbeskrivelse og budget
  • Evaluering, forankring og formidling af projektets resultater

Hør mere ved at kontakte Mette Sørensen, leder af Frivilligværket, på [email protected] eller 29 16 19 21

Fundraising netværket

Frivilligværket har et fundraising netværk, som mødes hver måned. Her tager vi forskellige temaer op indenfor fundraising og sætter fx fokus på, hvordan man skriver en god fonds- eller puljeansøgning, opstiller et budget, udvikler sin projektide mm. 

Hvis du vil med i netværket, så skriv til Mette Sørensen på [email protected] 

Du kan se mere om næste netværksmøde i vores kalender

 

Gode råd om fundraising

  1. Vær opmærksom på deadlines og søg penge i god tid, inden I skal bruge dem. Behandlingstiden kan være lang hos både offentlige og private aktører.
  2. Undersøg hvad fonden tidligere har givet penge til. Det kan hjælpe jer med at målrette jeres ansøg-ning.
  3. Skriv en god, målrettet og gennemarbejdet ansøgning, hvor det er tydeligt, hvad formålet med projek-tet eller aktiviteten er, og hvilken forskel det gør for målgruppen
  4. Lad jer ikke slå ud, hvis fonden vender tilbage med spørgsmål eller afslag. Spørg i stedet ind til årsa-gen, og brug det i jeres næste ansøgning.


Guides om fundraising

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har udgivet flere guides til pulje- og fondansøgninger. 

 

Få adgang til Fonde.dk

Fonde.dk er en digital oversigt over alle fonde og puljer i Danmark. Alle foreninger i Randers Kommune kan få gratis adgang til Fonde.dk.

Opret login til Fonde.dk

Gå til Fonde.dk

 

§ 18-midler i Randers Kommune

Frivillige sociale foreninger kan søge om § 18-midler ved Randers Kommune. Ansøgningsfristen er hvert år den 1. februar.

Se mere om § 18-midler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

*
* Påkrævet
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, opsamle statistik og forbedre brugeroplevelsen - Klik for at acceptere og fortsætte! - Læs mere Accepter