Hjernecenter Randers

På Hjernecenter Randers er de frivillige med til at skabe mere liv i huset og gøre stedet til et trygt og godt tilbud til senhjerneskadede randrusianere og deres pårørende.

Hjernecenter Randers er et sted for rehabilitering af borgere, der har pådraget sig en hjerneskade efter eksempelvist en blodprop eller en hjerneblødning. Brugen af frivillige på Hjernecenter Randers var en del af stedets idégrundlag og bundede i et ønske om, at der skulle være liv i huset.

Viceleder hos Hjernecenter Randers, Marie Jänichen, fortæller, at inddragelsen af frivillige passer rigtig godt ind i de tanker og planer, der er for stedet: ”Hjernecenteret skal være borgernes sted, hvor de skal være glade for at komme. De skal have lyst til at blive hængende, efter genoptræningen er slut, og dyrke det sociale fællesskab. Mange borgere med en senhjerneskade oplever, at deres sociale netværk formindskes, og Hjernecenteret skal være en tryg ramme, hvor man kan hygge sig med andre brugere og de frivillige. Vi tilpasser vores aktiviteter, så man kan agere i dem, selvom man ikke har overskuddet til at køre på fuldt tryk – netop her ser jeg den frivillige indsats som værende guld værd”.

Inga Bergmann og Ivan Pedersen er to af de frivillige på Hjernecenter Randers – Inga er i det kreative værksted, og Ivan bruger sit tidligere hverv som snedker i træværkstedet. Ivan har selv været ramt af blodpropper og hørte om Hjernecentret i forbindelse med sin genoptræning: ”Det er noget for noget at komme her. Man vil gerne give noget, men man får også en masse selv. Der kommer borgere her, der måske kun kan bruge den ene arm, men så kan jeg være den anden arm”, fortæller Ivan og fortsætter: ”Mange kommer her efter en lang sygeperiode og skal til at finde ud af, hvad de overhovedet kan. Folk er meget sårbare, og man skal have forståelse for, at ting tager tid for brugerne. Der skal være tryghed og en masse gensidig respekt – ellers kan det ikke fungere”.

Jeg kan være den anden arm

Inga er flyttet tilbage til Randers efter mange år i en anden by og havde brug for nye kontakter: ”Jeg er pensioneret nu, men jeg vil rigtig gerne lave noget. Jeg er ikke sådan en type, der bare sidder og kigger. Jeg kan ikke lade være. Min veninde introducerede mig for Hjernecentret, og jeg tænkte straks, yes, det er her, jeg skal være. Det giver mig en hel masse at hjælpe andre – det er vigtigt for mig. Efterfølgende er jeg blevet aktiv i Hjerneskadeforeningen, hvor jeg sidder i bestyrelsen som sekretær. Jeg er rigtig glad for at give en hånd med begge steder, og muligheden kom ligesom sendt fra himlen på et tidspunkt, hvor jeg savnede noget at lave".

Det er et dejligt sted som skal bruges

Hjerneskadeforeningen og Hjernecenter Randers arbejder sammen om at synliggøre Hjernecenteret overfor borgere med senhjerneskade og deres pårørende som et godt sted at være: ”Her er en fællesskabsfølelse, og vi vil rigtig gerne have flere til at komme her. Det er et dejligt sted, som skal bruges”, fastslår Inga.

Marie Jänichen gør meget ud af at tydeliggøre overfor de frivillige, hvad det er for en målgruppe, der kommer på centret, og de tilbydes derfor kurser i, hvad det vil sige at leve med en senhjerneskade: ”Det er vigtigt for Hjernecentret at informere de frivillige om den målgruppe, der kommer i huset, for det stiller nogle krav. De borgere, der kommer på hjernecentret, har alle forskellige udfordringer i livet, som de skal finde ud af at leve med. Ellers kom de her jo ikke”, påpeger Marie Jänichen.