2916 1921
[email protected]
 
 
 
 
    

Tilbage

LAP starter op i Randers

2023-10-14 09:52:41

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere er startet op igen i Randers. Anette Rousing er formand for LAP Randers, og selvom de har en stærk landsforening i ryggen og har fået støtte af Frivilligværket, så er det ikke helt let at starte en ny forening op.

”Intet om os uden os…” er et helt centrale budskab i LAP’s arbejde. LAP’s ambition er at tale psykiatribrugernes sag samt synliggøre og styrke den lokale indsats rundt om i landet. I en lokal LAP forening indgår man i et fællesskab med andre, og der er fælles aktiviteter som fx fællesspisning, foredrag, kurser og udflugter. Der har tidligere været en LAP afdeling i Randers, men den lukkede ned i 2016.

Aktiviteter i efteråret 2023
LAP Randers holdt stiftende generalforsamling i juni og har nu holdt de første aktiviteter. De var fx med til Sindets Dag på Randers Bibliotek. Den 26. oktober vil kurset ”Træn dit velvære” blive afholdt, og den næste hyggeaften for alle medlemmer er den 13. november i Psykiatriens Hus.

Annette Rousing fortæller:

”Jeg ser frem til vores næste aktiviteter. Det er spændende både med kurset og med vores hyggeaftener. Tidligere har nogle arrangementer kun været for bestyrelsen. Nu har vi åbnet op, så de er for alle medlemmer. Og vi vil gerne have flere medlemmer. Vi dækker et område, der er større end Randers Kommune. Vi har fx også medlemmer fra Hobro og Spentrup.”

Opstart af en ny forening
Når man skal starte en ny lokalforening op, så er der mange ting, man skal have styr på. For Anette Rousing har det været vigtigt at have støtte og sparring både fra John Pichard Christensen, regionskonsulent i LAP, og fra Frivilligværket, og hun uddyber:

”Det er vigtigt, at vi har fået startet LAP Randers op igen, for vi kan gøre en stor forskel for vores medlemmer. Men det er ikke let at starte en ny forening op. Konsulenten fra LAP har bl.a. hjulpet os med at få vedtægter på plads og holde stiftende generalforsamling. Frivilligværket har hjulpet os med valg af bank, og hvad vi skal være opmærksomme på.”

Står du og skal starte en ny forening op, eller har du brug for rådgivning og sparring om driften af en etableret forening, er du altid velkommen til at kontakte Frivilligværket.

Se mere om LAP Randers på LAP’s hjemmeside

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

*
* Påkrævet
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, opsamle statistik og forbedre brugeroplevelsen - Klik for at acceptere og fortsætte! - Læs mere Accepter