2916 1921
[email protected]
 
 
 
 
    

Tilbage

Socialkompas Randers

2024-02-20 12:37:19

Frivilligværket tager nu de første spadestik for at få Socialkompasset til Randers. Det er en digital platform, hvor fællesskaber og sociale tilbud bliver samlet ét sted, så man let kan få et overblik over, hvilke tilbud der er i Randers og omegn.

Portalen henvender sig både til borgere, der gerne vil være del af et fællesskab, eller som har brug for hjælp og støtte. Og Socialkompasset henvender sig også til pårørende, foreninger eller kommunale medarbejdere og andre fagfolk, der har brug for at henvise borgere til frivillige sociale tilbud. Socialkompas gør det også nemt at finde tilbud, der passer til ens livssituation, og det er muligt at søge herefter.

Vi glæder os til at komme i gang med Socialkompasset, og ambitionen er at det på sigt kommer til at skabe mere synlighed for små og store foreninger i Randers Kommune. Derfor begynder vi også i den kommende tid at tage fat i jer, så vi kan få oprettet jeres tilbud på Socialkompasset. Vi håber at I vil tage godt imod det.

Foreløbig er der kun oprettet enkelte tilbud på Socialkompasset i Randers, men i de kommende måneder bliver der fyldt meget mere indhold på. Vi planlægger en stor lancering af Socialkompasset sammen med Randers Kommune i sensommeren 2024.

Se mere om Socialkompas

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

*
* Påkrævet
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, opsamle statistik og forbedre brugeroplevelsen - Klik for at acceptere og fortsætte! - Læs mere Accepter