TID: Onsdag den 24. april kl. 18.00 – 20.30
STED: Salen på Thors Bakke Ældrecenter, Møllegade 4, 8900 Randers C
DAGSORDEN
- Valg af dirigent, referent og stemmetællere
- Godkendelse af fremmødte repræsentanter
- Beretning fra bestyrelse og daglig leder
- Godkendelse af revideret regnskab
- Fremlæggelse af budget for det kommende år
- Godkendelse af vedtægtsændringer
Se forslag til vedtægtsændringer her - Behandling af indkomne forslag
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til [email protected] senest den 10. april 2024. - Fastsættelse af kontingent
- Valg af repræsentanter til bestyrelsen
- Else Norvin er på valg – modtager genvalg
- Allan Madsen er på valg – modtager ikke genvalg
- Valg af to suppleanter
- Valg af revisor
- Nye tiltag og ideer
- Eventuelt
- Oplæg med Steffen Rasmussen
TILMELDING
Af hensyn til forplejningen vil vi gerne vide, hvor mange vi bliver til generalforsamlingen.
Tilmeld dig på linket her senest d. 23. april 2024
Vil du være med til at styrke og udvikle det frivillige engagement i Randers og omegn?
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du er interesseeret i at stille op til Frivilligværkets bestyrelse. Kontakt formand Eske Tøgersen på [email protected] eller daglig leder Mette Sørensen på [email protected] eller mobil 29 16 19 21, hvis du vil høre mere om bestyrelsesarbejdet.
Oplæg med Steffen Rasmussen: Frivilligt engagement som afsæt for sociale forandringer
Steffen Rasmussen er social iværksætter, foredragsholder og forfatter. Han tror på, at alle mennesker fortjener - og har krav på - en eksistens med mening, indflydelse på eget liv og retfærdighed.
Steffen stiftede - og var leder for – den prisvindende organisation Fundamentet. Det er et sted, der hjælper sårbare og udsatte mennesker, hovedsageligt unge, med at opnå og skabe positive forandringer i deres liv. Steffen Rasmussen er nu indehaver af Center for Social Nytænkning, som arbejder for på en positiv udvikling af de sociale indsatser både gennem egne projekter og i samarbejde med fonde, kommuner og eksterne samarbejdspartnere. Steffen Rasmussen er desuden medlem af bestyrelsen i LIND Foundation.
I sit oplæg vil Steffen fortælle om, hvordan frivillighed kan være med til at skabe forandringer hos sårbare og udsatte mennesker, og om de udfordringer, muligheder og dilemmaer der er forbundet med at drive en frivillig organisation. Steffen tager udgangspunkt i egne erfaringer, faglige viden og inddrager forskellige cases.