Medlemmer
Dansk Folkehjælp Djurs-Randers
Formål:
Dansk Folkehjælp er en landsdækkende, frivillig humanitær organisation, som yder hjælp til udsatte mennesker i Danmark og udlandet. Det grønne kors er vores kendetegn, hvor frivillighed, solidaritet med de svageste, og bæredygtighed i vores arbejde er de grundlæggende elementer.
Aktiviteter:
Hvad laver vi i Dansk Folkehjælp Djurs-Randers Afdeling? - FØRSTEHJÆLP: Uddanner folk i førstehjælp, genopfriskning af førstehjælp. - SAMARIT: Samaritervagter på ved idrætsstævner, cykelløb, ved musikarrangementer og lignende. I 2014 havde vi 2368,5 vagttimer på 30 vagter overalt på Djursland og i Randers. - HANDICAPHJÆLP: Hjælpere for handicappede ved arrangementer, på udflugter, weekend ture og ferierejser. - MEDLEMSMØDER: I vinterhalvåret med emner spændende fra genopfriskning til bankospil og juleklip. - NYTÅRSFEST: Hvert år i januar for egne og Dansk Handicap Forbunds medlemmer. - AKTIVFEST: Hvert år, for de medlemmer som har været aktive i årets løb. Dansk Folkehjælp Djurs-Randers afdeling har delt julehjælp ud lokalt siden 2008, og har i disse år uddelt mellem 46 og 200 julehjælpspakker til enlige forsørgere på overførselsindkomster i de 3 kommuner, som ligger i vores dækningsområde.