2916 1921
[email protected]
 
 
 
 
    

Tilbage

Frivilligværket tager corona-forbehold

2020-03-11 21:32:37

UPDATE (23.3.2020):
Grundet myndighedernes seneste udmelding er Frivillighedens Hus lukket frem til 13. april. Vi følger situationen nøje og opdaterer løbende.
 
Det vil fortsat være muligt at kontakte Frivilligværkets sekretariat via mail, telefon og henvendelser via Facebook.
 

-------------------------------------------------------------------------------------------------

UPDATE (17.3.2020):
Grundet udviklingen i corona-situationen har vi set os nødsaget til at ændre i vores oprindelige udmelding og lukke Frivillighedens Hus ned.

Vi kan ikke - og vil ikke - være indirekte årsag til en eventuel spredning af smitte. Derfor vil det ikke være muligt at booke- og afholde møder og andre forsamlinger i Frivillighedens Hus resten af marts.

Hvis det skulle blive nødvendigt at forlænge perioden, orienterer vi naturligvis om dette.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Af hensyn til vores medarbejdere og medlemsforeninger, samt vores ældre og særligt sårbare borgere, har Frivilligværkets bestyrelse besluttet at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling omkring coronavirus. Det betyder, at vores medarbejdere arbejder hjemmefra de næste 14 dage. 

Det vil fortsat være muligt at komme i kontakt med vores medarbejdere via telefon og mail, men det vil ikke være muligt at få personlig betjening på vores adresse i Frivillighedens Hus. 

 

Det vil fortsat være muligt for de foreninger, der har booket lokaler i Frivillighedens Hus, at benytte sig af disse. Dog vil vi gøre opmærksom på, at vores rengøringspersonale også er sendt hjem, så der vil ikke blive gjort rent i den pågældende periode. Vi henstiller derfor til, at vores brugere er særligt opmærksomme på dette, og at de viser hensyn overfor andre brugere af huset.

 

Vi glæder os til at se jer om 14 dage, og vi lover at give lyd, når vi igen slår dørene op til et fuldt bemandet frivilligcenter. 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

*
* Påkrævet
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, opsamle statistik og forbedre brugeroplevelsen - Klik for at acceptere og fortsætte! - Læs mere Accepter